Mor 2006

Er jeg den eneste, der har fået nok af strejker? Jeg synes efterhånden at rigtig mange overenskomstforhandlinger ender i strejke. Den måde at forsøge at få hvad man vil have synes jeg er rigtig træls. Hvorfor er det, at voksne mennesker ikke kan løse konflikterne på en civiliceret måde?

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke synes, at SOSU-folk ikke skal have mere i løn. Det er ikke fordi, at sygeplejerskerne ikke burde få bedre arbejdsforhold. Jeg synes bare hurtigt det kommer til at handle om helt forkerte ting.

Når min datter smider sig på gulvet og hyler fordi der er noget hun ikke må, så hjælper det da heller ikke noget. Og hvis jeg bare stiller mig op ved siden af og råber af hende, så hjælper det jo slet ikke på noget.

Nå, men vi vil tage det som en undskyldning for at arbejde hjemme, holde nogen fridage og på den måde prøve at få det bedste ud af det. Her hos os skal det nok gå. Men der er bare andre, der har noget sværere ved at få det til at hænge sammen end os og det synes jeg er rigtig synd!

Jeg kom lige til at tænke på noget. Helt udenfor kontekst. Andres holdninger til dem, der er overvægtige. Forskellen på holdninger til overvægtige kvinder og mænd. Advarsel: det næste er ren og ensidig brok ;)

Jeg gik på et tidspunkt på et træningshold for overvægtige. Det blev jeg nu hurtigt træt af, jeg vil hellere gå på de normale hold. Nå, men en af dem, jeg gik på holdet med, sagde noget spøjst til mig. Hun mente at det kun var inde i mit hoved jeg forestillede mig, at andre mennesker ser ned på dem, der er overvægtige. Hun fortalte at det troede hun selv engang, men nu vidste hun at sådan var det ikke (spøjst nok var hendes nye holdning kommet efter at hun havde tabt sig fra tyk til småbuttet).

Hvor naiv kan man være? Eller vælger hun bare at lade som ingenting? Men måske har hun aldrig oplevet de ubehagelige sider af at være overvægtig i et samfund, som værdisætter folk omvendt proportionalt med taljemålet. Måske har hun aldrig hørt dem, der råber efter overvægtige på gaden. Eller hørt nogen hviske bag ryggen på hende der den tykke. Eller set nogen give en overvægtig "elevatorblikket" (nej, ikke for at se på hendes flotte bryster).

Så irriterer det mig egentlig også, at en mand, der vejer for meget, han har pondus. En ditto kvinde, hun mangler styrke, hun er ligeglad med sig selv, hun har ingen rygrad. Jeg sad og så på træningstøj. Herretøjet fås så til rimelig store mænd, hvorimod kvindetøjet fås op til str. 42 eller 44. Samtidig er det så tight-fit at man skal have et nummer større end normalt for ikke at se helt udstoppet ud. Det er meget få mærker (Carite undtaget), der sælger stort træningstøj til kvinder(medmindre der er sådan noget uformeligt tøj, man ikke kan ånde i). Er der virkelig ikke et marked for det? Er overvægtige kvinder så bange for at vise sig frem i smart træningstøj?

Nå, det var dagens brok....eller i hvrt fald dagens brok om lige dette emne ;)