Mor 2006

...skrev jeg på min blog. Det har jeg ikke gjort i lang tid. Ikke at det udelukkende har været fordi jeg har haft det skidt. Først havde jeg det ok, så havde jeg det rigtige skidt, så gik det op og ned og nu går det bedre igen.

For en måneds tid siden fik jeg lidt mere styr på min arbejdssituation og jeg var inde i en fysisk god periode. Det ville jeg virkelig udnytte til at gøre lidt ekstra - gøre små ting sammen med prinsessen og gøre ting, som er blevet udskudt i evigheder.

Da det så gik galt igen med det fysiske, røg jeg ned i et hul psykisk, for det var ikke til at bære, at al min energi igen var væk og at jeg igen havde smerter konstant. Efter lidt tid med fys og megen afslapning gik det heldigvis fremad igen.

Til gengæld røg jeg ind i en periode med fustrationer, opgivende humør, tristhed, dårlig søvn, dårligt humør, rigtig dårlig hukommelse og mangel på koncentration. Den slags sætter sig virkelig på selvværdet - jeg kan føle mig så dum. Jeg ved jo godt, at jeg ikke ER dum, men når jeg ikke kan fokusere på det jeg er ved, så har det samme effekt som hvis jeg VAR lidt dum :(

Samtidig så kan jeg se, hvordan det påvirker min familie, når det går skidt for mig. Det gør bestemt ikke situationen bedre. Kæresten bliver irritabel, prinsessen bliver vrangvillig og mere fræk end hun plejer. Hun bliver også pylret og græder mere end hun plejer. Det er rigtig svært at se, for jeg kan ikke lade være med at føle skyld.

Nå, men efter denne psykiske nedtur kom nogle dage med rigtig slemme smerter, der trods fuld doping holdt mig vågen et par nætter. Jeg var forbi psykiateren, der satte mig lidt op i medicin - hun sagde at det nok ville kunne give mig bedre søvn. Og de sidste par nætter synes jeg da også, at jeg har sovet rimelig godt. Smerterne er endelig på retur og i dag har været en af de gode dage.

Om en måneds tid starter jeg hos en ny psykolog. Jeg håber det kan hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg kommer ud af de dårlige tanker og hvordan jeg kommer videre i mit liv. Der er stadig så meget, der mangler at få en plads i min "livshistorie" uden at komme til at fylde for meget i nutiden.

Mht. smerterne så venter jeg stadig på min tid hos reumatologen. Jeg render stadig ind i skævheder og hold i ryggen/bækkenet ind imellem. Jeg er netop begyndt at føre en dagbog over smerterne, specielt fordi jeg ind imellem få nogle anderledes og rigtig ubehagelig smerter. Min psykiater bad mig alligevel føre en over humøret, så det kan jeg jo passende gøre samtidig.

Nå, men nu vil jeg glæde mig over at i dag går det ganske udemærket og tage morgendagens bekymringer senere!

Jeg kan godt se, at det er længe siden jeg sidst har skrevet. Der har været travlt og jeg har været så træt. Men her er ca. det, der er sket i mit såkaldte liv siden sidst.

• Der har været al for megen social aktivitet. Jeg bliver stresset og urolig af det - specielt hvis der forventes noget af mig. Bagefter er jeg bare uendelig træt i flere dage. Men vores liv skal jo heller ikke gå helt i stå!
• Fysisk har det været temmelig meget op og ned. Men jeg tager det som noget positivt, at det også går opad nogen gange. Og at smerterne lige for tiden er proportionale med belastningen.
• Jeg er jo så startet på den nye medicin. Kan ikke rigtig bestemme mig til om der er nogen virkning endnu. Af bivirkninger er der et par stykker. For det første er jeg hele tiden søvnig. Jeg gaber og gaber hele tiden! For det andet er jeg hele tiden sulten og har virkelig svært ved at føle mæthed. Vægten er desværre øget et par kg på den konto...
• Jeg snakkede med psykiateren i telefonen, som vi havde aftalt. Hun sagde at der almindeligvis skulle mere (eller endda temmelig meget mere) til, før det virkede og gav mig instrukser på at trappe op. Så ny recept og mere medicin blev det så til. Den nye dosis koster så noget der ligner 16-17 kr. om dagen. Så jeg håber godt nok at det virker! Og hvis det gør det, kan jeg så forhåbentlig få et tilskud til at fortsætte.
• Min psykiater har også henvist mig til en klinik for angst/traumer/whatever. Ikke at de kunne sige om de ville have mig som patient eller ej og i så fald hvornår. Betryggende. Men nu er der da en officiel henvisning, så må vi se.
• Næste tid ved psykiateren er desuden rykket. Hendes sekretær ringede for at lave den om. Jeg havde åbenbart fået en tid på en dag, hvor psykiateren ikke er på arbejde (måske skulle hun ikke have givet mig den tid så). Hun var lidt underlig, den der sekretær. Hun ringede tre gange før vi fandt en ny tid, selvom jeg sagde at hvis det virkelig var et problem, så kunne jeg da godt tage hvilken som helst tid.

• Jeg har det bedre, men er stadig temmelig plaget af smerter. Jeg bliver nødt til at tage smertestillende, så jeg er dækket hele tiden - og det hjælper virkelig ikke ret meget. Jeg har været til fys igen og der var stadig nogen meget ømme steder. Det hjælper, men ikke så længe ad gangen. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Det er helt vildt frustrerende!
• Jeg har været forbi psykiateren igen. Jeg har en bedre fornemmelse i maven end sidst. Jeg følte at hun lyttede mere til mig og ikke bare forsøgte at putte mig i en kasse med et eller andet stadard-mærkat. Men der skal et par samtaler mere til, før det er mere klart, hvad jeg har behov for - bl.a. fordi jeg lige nu er ret optaget af fysiske problemer. Anden medicin var på tale, men igen ville hun vente til vi har snakket mere. Og så er det så ikke sikkert, at hun kan give mig det, jeg har brug for. Men hun sagde at hvis hun skulle sende mig videre, ville hun gøre alt hvad hun kunne for, at det bliver "det rigtige". Jeg sagde som det var, at jeg var træt af snakke med nye mennesker om det hele.
• Men jeg er lidt træt af det hele lige nu. Jeg føler mig fastlåst fordi jeg ikke kan ret meget. Når jeg har rigtig ondt orker jeg ikke noget, ligger bare og fordriver tiden med bl.a. tv og falder tit i søvn. Jeg bliver så uendeligt træt af at det gør ondt altid. Jeg kan ikke forstå, at så meget smertestillende kun kan tage det allerværste. Og det er heller ikke ligefrem gavnligt for min maves velbefindende med al den dope. Men det er nødvendigt (opdagede jeg, da jeg kom til at tage mit depotdope en time for sent).
• Solen skinner. Jeg har en dejlig datter. Jeg har en sød mand. Jeg prøver virkelig at huske på de gode ting i livet...

• Jeg har kæmpet en del med smerter den sidste uges tid. Har været nødt til at tage smertestillende for at arbejde, at tage en enkelt sygedag og melde fra træning den ene gang i denne uge. Trælst!
• Bogen om at vælge glæde er endelig dumpet i min postkasse. Jeg har ikke fået læst så meget. Men jeg kan allerede se, at det er tankevækkende læsestof. Og det går faktisk ok med at læse svensk!
• Jeg har møde med HR-fætteren i morgen om min arbejdssituation. Jeg håber virkelig på afklaring og forbedring. Hvis der overhovedet intet nyt er, så bliver jeg nødt til at melde mig helt syg nogle få uger indtil de kan finde en fornuftig løsning.
• Det går mere og mere ud over min familie at det ikke går så godt med min fysik og mit arbejde. Jeg kan mærke at prinsessen lettere bliver pylret, når jeg har en dårlig dag, hvor jeg ikke så ofte tager hende op og hvor jeg ligger en del. Kæresten bliver jo også mere og mere belastet, jo mindre nytte jeg er til.
• Jeg tænker stadig en del over om jeg kan få noget ud af den der psykiaterhenvisning. Men det er gledet lidt i baggrunden pga. mine fysiske problemer. Så jeg venter til næste gang jeg skal derhen og se, om det fører nogen vejne.

Mit overskud kan ligge på hovedet af en knappenål lige nu. Så det bliver den korte udgave af alle de ting, der rumler rundt i mit hoved...

• Nogen gange er jeg lidt dum. Hvorfor er det, at jeg føler mig så draget af at trykke på links, der risikerer at lede mig i tankemæssigt uføre? Skulle lige trykke på et link, der så interessant ud - siden var så plastret til med links til artikler om fødsler. Tak for det! Havde ellers lige nogenlunde ro i sjælen efter hyggeaften med veninde. 
• Jeg havde besluttet mig for, at i aften skal jeg have styr på det der med søvnmønsteret. Gå i seng på et ordentlig tidspunkt og ligge under dynen med noget der kunne optage mig indtil søvnen indfandt sig og jeg er endda lidt søvnig. Men nu er mit hoved så fyldt med tanker og hjertet krympet til halv størrelse. Nå, med jeg prøver alligevel lige om lidt gør jeg, nu får jeg da læsset lidt af.
• Jeg havde en træls arbejdsdag i går, jeg synes slet ikke jeg kunne finde ud af noget. I dag synes jeg for første gang i ugevis at jeg rent faktisk har bidraget med lidt. Der skal ikke emget til, før arbejdet bliver til at holde ud. I går var jeg klar til at droppe det hele, i dag synes jeg det var ok.
• Jeg prøver med al mn vilje at få formidlet til min leder på arbejdet, at jeg ikke kun fejler noget fysisk. Men det er godt nok svært, når han kun hører det han vil høre og drager alle de forkerte konklusioner. Så bliver jeg ked af det og lukker i for at bevare kontrollen over mig selv. Så hør dog efter!
• Jeg bliver for alvor bims, næste gang nogen spørger hvordan det går. Vil de i virkeligheden vide det? Vil jeg overhovedet fortælle det.
• Lige for tiden foretrækker jeg selskab af dem, der ved hvad der sker i mit liv. Dem, der ikke kræver forklaring, når jeg er ked af det og irritabel. For jeg vil gerne have lidt selskab - jeg gider ikke at være alene med min hjerne.
• Hvorfor skal det være så hårdt og hvorfor kan det stadig gøre så ondt? Hvorfor glædes jeg ikke så meget ved de ting jeg har, at jeg får lidt mere styrke?

Jeg kan næsten ikke tro på, at det er en måned siden min gamle blog gik i kage og jeg sidst har skrevet. Jeg kan ikke helt huske, hvad der sådan er sket i mit liv siden sidst, men her er de ting, jeg kan komme i tanker om.

• Prinsessen vokser og vokser. Jeg ville lave en pose med det tøj, hun ikke kan passe mere - men jeg måtte lige finde en pose til! Hun er som sædvanlig sød og fræk, ikke noget nyt der ;) 
• Der er har været nogle få sociale aktiviteter. Venindeaftner, telefonsnak og en enkelt aften hos nogen venner, som også har et barn. Jeg har jo normalt sådan lidt telefonfobi, men ikke når jeg ringer til nogen jeg kender godt.
• Jeg har haft en hel del sygedage. Jeg har haft lidt af hvert, men senest en luftvejsinfektion. Den er heldigvis ved at være ovre, men gav da nogen dage i sengen. Det var rigtig kedeligt!
• Jeg er supertræt af mit arbejde. Flere nye opgaver af helt forskellig art, jeg føler det som om jeg bliver dummere og dummere fordi jeg ikke orker at sætte mig ind i flere nye ting lige nu. Jeg gider næsten ikke at stå op om morgenen for at tage derhen. Jeg har nu heldigvis haft fri i hele denne uge.
• Jeg har været til fys en enkelt gang siden sidst. Hun kunne mærke at nogen af musklerne har fået det bedre. der er da altid noget. Men hun kunne også mærke, at mit hoved stadig ikke rigtig kan følge med - hun mente jeg skulle nøjes med at lave de øvelser hun har vist mig, når jeg har lyst. Så jeg laver dem når mit humør ikke er alt for langt i bund og når jeg kan mærke behovet.
• Jeg fik taget en snak med lægen om det hele. Jeg havde skrevet på en seddel, hvad jeg skulle huske at sige - eller ved jeg bare, at jeg ikke får tingene sagt. Hun foreslog at jeg vendte tilbage til psykologen, men jeg har ikke rigtig tiltro til det mere. Psykiateren er der jo ikke ligefrem udsigt til at jeg får en tid hos lige med det samme. Så det blev til, at vi aftalte at jeg skriver ned, hvilke ting jeg oplever næste gang jeg har været til fys og hvad der ellers er af ubehagelige ting. Så mente hun at vi kunne bruge det til en form for bearbejdning - og så sagde hun at vi evt. kunne vende mit intellekt og kontrolbehov til noget positivt. Jeg synes det var noget underligt noget at sige. Jeg er ikke rigtig kommet i gang endnu. Hun synes jeg skal fortsætte med lykkepillerne og at det er ok at tage sovepiller ind imellem. Men jeg tror ikke rigtig hun forstår hvor ondt det gør. Hvor svært det er at overtale sig selv til at stå op hver morgen og fortsætte.
• Efter lægebesøget havde jeg en rigtig træls nat - jeg havde stress-smerter i benene og uro i hele kroppen. Jeg lå i sengen i et par timer, tænkte over verden og de ting jeg har oplevet. Det gjorde så ondt indeni og jeg lå bare der og græd. Til sidst stod jeg op og var oppe i et par timer. Næste dage havde jeg det virkelig skidt og brugte det meste af dagen på at sove.
• De sidste par dage har jeg bare været plaget af mismod og uro. Jeg er irriteret og kan slet ikke tænke ordentligt. Endnu en veninde er for nyligt blevet mor - det gør det ikke bedre. Jeg under hende al muligt glæde, men samtidig bliver jeg trist af at se de stolte forældre, der nyder deres barn, selvom det selvfølgelig er hårdt at være nybagte forældre. Jeg får mere og mere lyst til at prøve det - jeg længes efter at prøve at få et barn uden al den ulykke. Men jeg tør ikke.