Mor 2006

Lige for tiden er jeg ledig i fleksjobsventeposition. Ledig. Det lyder som om, at jeg har masser af tid, ikke? Men sådan synes jeg bare ikke det er. Jeg bruger min tid på en blanding af træning, snak med kommunen, psykolog osv.

Så bruger jeg da også lidt tid på at være sammen med mine venner, når jeg har en dag, hvor jeg ikke skal noget. Det er rart at kunne være bare lidt social nogle gange.

Men det bedste ved at være ledig er, at jeg er begyndt at have lidt mere overskud til prinsessen. Vi hygger os lidt mere sammen end vi gjorde tidligere. For jeg har færre rigtig dårlige dage.

Jeg er stadig ikke helt enig med kommunen og hvordan og hvorledes og slet ikke om, hvor mange timer, jeg skal arbejde. Men jeg håber da, at det ender med noget fornuftigt. Men det giver da en del frustrationer, specielt fordi jeg er ved at være brugt op mht. ventetid og usikkerhed.

Frustration er det, der er værst lige nu. Den sidder udenpå tøjet. Jeg er så også holdt op med at tage lykkepiller. Det har lidt betydet at frustration og vrede ligger lige under overfladen igen. Til gengæld føler jeg mig mere som mig selv, så jeg er primært glad for det. Så må omgivelserne altså leve med "lidt" temperament!

Jeg er nok en ret pylret mor. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er for meget eller bare mor-agtigt. Nogen gange tager jeg bare mig selv i at stoppe op med et sæt og tænke "hov hvor er hun?" - også selvom der er en anden, der ser efter hende. Eller vrisse lidt af kæresten, hvis han ikke lige er helt opmærksom.

Men det er også lidt fordi, at hvis nogen anden end mig ser efter hende og måske ikke holder helt så meget øje med hende som jeg selv ville gøre, så kan jeg ikke slappe af. Samtidig orker jeg nogen gange ikke selv at være den, der holder styr på hende altid og så bliver jeg bare SÅ stresset. Det er jo lidt et dilemma. Jeg har så svært ved at lægge ansvaret fra mig - men der ER jo andre end mig, der er i stand til at passe på min datter.

Jeg skal lige kigge ind hver gang jeg går forbi hendes værelse. Jeg skal lige se om hun ligger godt. Jeg skal lige blive til jeg har set at brystkassen bevæger sig eller hørt hendes små snorkelyde. Søde prinsesse!

Vi har haft en god dag sammen i dag. Hun har smurt sig selv ind i grød fra top til tå. Vi har leget sammen i haven. Hun har spænet rundt i højt humør.

Jeg har endda nået lidt praktiske gøremål. Ikke mange, men flere end jeg plejer og det er nok til at jeg er tilfreds med mig selv. Kæresten og jeg har hygget efter hun kom i seng. Set en god film og snakket. Bare hygget os sammen.

Nu er klokken pludselig mange. Det bliver vist ikke til meditations-cd i aften. Men det også ok, jeg er træt alligevel, på den gode måde. Der står på min cd, at det er bedst at bruge den hver dag, men 5-6 gange om ugen også er ok. Så i morgen er jeg på den igen!

I dag fik vi bedsteforældrene til at passe prinsessen et par timer, så vi kunne nogen ting, som vi skulle have gjort. Der blev ryddet lidt op og vasket en hel del tøj. Det hænger over det hele nu og der er stadig ngoet, der ikke er lagt sammen, men det er ok. Vi nåede noget, adet nåede vi ikke og sådan er det bare!

Prinsessen kom hjem og havde rigtig hygget sig - som sædvanlig :) Har jeg nævnt at bedsteforældre er en uundværlig ting? Jeg kan bare godt nogen gange have det lidt skidt med at hun bliver passet ret ofte. Jeg ved godt at hun har det sjovt, når de passer hende. Jeg ved også at de meget gerne vil. Men det nager alligevel lidt.

Så er det endelig weekend. Det var heldigvis en voerkommelig arbejdsdag - sådan har fredage det med at være. Jeg havde set frem til en weekend, hvor vi ikke rigtig skulle ret meget. Men det er blevet lavet lidt om. Det stresser mig lidt.

Efter et par sygedage er prinsessen ved at være frisk igen. Hun er i hvert fald begyndt at være trodsig igen - det må da være et godt tegn. Det er rart at sende hende være sig selv, spise godt og grine den skønneste latter.

Selv har jeg det okay halvdelen af tiden. Den anden halvdel er jeg stresset og kroppen kører på dobbelt hastighed. Kan man have panikstress? Stress opstår pludseligt, sidder i kroppen et stykke tid efter for derefter lige så stille at lette. Det må da være panikstress!

Nå, men nu handler det om at få det bedste ud af weekenden - god weekend!

Det kan overhovedet ikke anbefales at tage ½ sovepiller og sove i 10 minutter hvorefter en lille prinsesse holder en halvvågen resten af natten. Så er man godt nok træt!

Men hun kan jo ikke gøre for det, den lille. Hun er nemlig lidt syg. Så jeg har været hjemme hos hende i dag og hun har fået noget medicin, så hun kan blive hurtigt frisk igen. Håber det snart går over. Hun har været lidt hårdt ramt på det sidste og man kan mærke det på hende... 

Men hun og jeg har begge været trætte og rastløse i dag. Jeg har været utålmodig, for hun ville slet ikke sove. Gik en tur med hende - det fik hende ikke til at sove, selvom hun var træt. Lagde hende i seng, hun græd og græd bare og stod op i sengen. Tog hende op hvorefter hun skiftevis legede og gik rundt og pylrede og gned øjne. Lagde hende ind igen og lod hende smågræde nogle minutter før hun gav op. Hun prøvede igen men faldt heldigvis hurtigt i søvn derefter. Men hun sov ikke så længe som hun plejer.

Kæresten gik heldigvis med til at komme tidligt hjem fra arbejde. Prinsessen var træt igen og selvføgelig fik han hende til at sove efter en tur med barnevognen! Men så kunne jeg jo heldigvis sove på sofaen.

Hele aftenen har jeg så bare været rastløs. Haft haft lyst til at udrette noget, men ikke gidet. Har haft en masse ting, jeg jeg ville have ordnet, men har ikek kunnet tage mig sammen. Men det blev da til lidt vasketøj oh lidt legetøjsoprydning. Lidt har da også ret!

Min prinsesse er så skøn, som hun ligger der i sengen og knuger sin favoritbamse ind til sig eller med armene over hovedet. Jeg kan bare stå der og se på hende.

Men nogen gange synes jeg hun er så dejlig, at det gør helt ondt indeni. Er det sådan alle mødre har det? Eller er de i stand til at betragte deres skønne børn uden at føle andet end glæde?

Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg bare er pylret og normalt bekymret eller om det er grænsende til angst eller kommer af alt det andet, der sker i mit liv. Jeg tror nok det er en blanding af det hele.

Men når hun er så skøn, hvorfor bliver jeg så ikke glad i ret lang tid af at lege med hende. I hoved er der en masse ting, der virker dejlige og hyggelige. Men i praksis bliver jeg rastløs efter 5 minutter. Jeg bliver stresset over ting, der ikke går efter planen og har bare lyst til at få lidt fred. Og får som sædvanlig dårlig samvittighed. For vvem ønsker at få en masse tid alene fra sin dejlige familie? Og hvem vil da ikke gerne lege med sit barn i lang tid? Men hun elsker heldigvis at fordybe sig i legetøjet selv, bladre i en bog og fare fra det ene til det andet. Så måske har vi bare rartløse gener!

Men en ting er sikkert. Jeg er begyndt at føle kærligheden til min datter mere. Jeg har aldrig været i tvivl om at den var der, men den kunne ikke rigtig trænge ind. Men jeg kan bare stadig ikke helt rumme den. Måske skal jeg bare lære at håndtere det.