Det er sent igen...
26. mar 2008 01:44, mor 2006Jeg burde som sædvanlig for længst sove. Jeg gik for sent i seng og tankerne kørte rundt i mit hoved. Om livet, ubesvarede spørgsmål, det jeg har oplevet, arbejdet, stress - alt det, som ikke vil gå væk. Endnu en gang lå jeg i sengen og græd lidt for mig selv mens jeg kunne høre kærestens snorken ved siden af. Så stod jeg op. Og måtte lige ind og se til min prinsesse.
Nu sidder jeg så her. Computeren er tændt igen. Der ligger ½ sovepille i min mave og venter på at komme til gavn. Hvorfor kan jeg ikke bare gå i seng som alle andre og sove? Pludselig når jeg sidder her, føler jeg mig lidt søvnig - hvorfor fortager det sig så snart jeg rammer madrassen? Nå, men jeg venter lidt endnu, så jeg er sikker på at der bliver slukket indenfor overskuelig tid.
Der er mange spørgsmål i mit hoved for tiden. De bliver ved med at spøge, for der er ingen svar at hente. Hvordan kan jeg så komme videre? Jeg sidder fast i modstridende behov. Behoved for svar. Behovet for et barn mere. Jeg tør jo ikke så længe alle de gamle spørgsmål ikke er besvaret. Så længe ingen vil love at behandle mig ordentligt. Så længe jeg ikke møder nogen, der kan tage hånd om mig og situation, tilstand eller hvad man nu skal kalde det.
Jeg burde lave den der liste, som min læge snakkede om. Skrive alle episoder ned. Flash backs, frustationer og øjeblikke hvor det hele føles umuligt og uretfærdigt. Men det opstår jo ikke på tidpunkter, der nøje kan angives og bagefter husker jeg det ikke altid.
Jeg har da mine øjeblikke med et kort glimt af positivt syn. Jeg har det jo bedre end for 1 år siden (det skal der så heller ikke meget til). Der må da findes en fremtid, hvor vi glade og tilfredse leger far-mor-børn og hvor dette er gledet i baggrunden. Men kun i baggrunden, for jeg glemmer det aldrig.
Men der er bare så mange flere af de modsatte øjeblikke. Jeg kan snart ikke holden den kørende mere. Jeg er stresset og frustreret over arbejdet. Jeg har dårligsamvittighed forfor min datter (den prøver jeg at holde nede), jeg er opgivende, træt, orker og gider ikke noget. Intet er spændende og sjovt. Hvorfor trænger det dog ikke gennem hos ellers intelligente mennesker, at man ikke har så meget fravær så længe, medmindre der er andet galt en noget bækkenløsning og nogen hormoner, som forlængst burde være fløjet deres vej.
Så, nu er er tunge øjejlåg forårsaget af en brugbar kemisk sammensætning og med den in mente vil jeg kravle ind under dynen igen.
26. mar 2008 09:24
Jeg tror lidt, du er kommet ind i en rigtig dum rytme omkring søvnen.
Min psyk anbefalede mig følgende:
Gå i seng HVER dag på samme tid. Hvis du står op klokken 6, så går du i seng kl 22. Er du ikke træt, så læser du en god bog, ser tv (kræver godt nok lige tv i soveværelset, ikk;.))
Er du træt i løbet af dagen, så tager du en lur på MAX 1 time. Ikke mere.
Det har hjulpet rigtig meget!
(- og søde.. henvisning og til psyk, ikk?)
Stort kram!
26. mar 2008 22:58
Min soverytme kommer meget let ud af kurs. I perioder går det fint, men pludselig sker der noget og så er jeg tilbage i søvnløshed igen. Så snart jeg er fysisk eller psykisk ude af balance, går det ud over søvnen.
Jeg prøver at gå i seng i ordentlig tid, men hvis jeg har haft flere slemme aftner, har jeg meget lidt lyst til at gå i seng. Jeg prøver oftest med afslappende musik eller sudoku eller sådan noget. Jeg har ikke tv i soveværelset og kan ikke koncentrere mig om bøger lige for tiden.
Men du har fuldstændig ret i, at jeg bør gå i seng. Men det er så hårdt at ligge der med tanker, som jeg ikke kan skyde væk uanset hvad jeg ligger og laver. Det er de tanker, der gør rigtig ondt, der kommer, når jeg ligger i sengen.
Men jeg vil prøve igen. Ellers skal kæresten altså give mig et lille tv - jeg falder tit i søvn foran tvet om eftermiddagen, når jeg kommer hjem før resten af familien. Så sover jeg lige en time før de kommer hjem. Jeg plejer oftest at sørge for det med kun at sove en time når jeg kommer hjem for at det ikke skal være med til at spolere nattesøvnen. Men jeg skal bare lige have en lur for at klare resten af dagen med krudtugle, madlavning osv.
Jeg har fået en henvisning - men der er jo ½ års ventetid på den slags. Og det tog lægen 1½ måned at finde en, der overhovedet havde plads på ventelisten. Så jeg må vente tålmodigt!
Knus & kram!
18. mar 2006 12:07
INGEN sudoku. Det sætter hjernen igang;-)
Har du prøvet at skrive? Tag et a4 ark og skriv, skriv alle tankerne ned, hulter til bulter, som de nu "ligger" i dit hoved.
Det er ren terapi og ingen behøver læse, hvis ikke du vil have det.
31. mar 2008 01:03
Pokkers. Der røg den metode ;) Nej, jeg bruger den, hvis jeg rent faktisk ER træt, for at forhindre tankerne i at løbe løbsk. Jeg tager en nem sudoku og bruger 5-10 minutter på den og så lægger jeg den fra mig.
Men min næste idé er at læse nogen "børnebøger". Harry Potter har faktisk tidligere været god virkelighedsflugt for mig! Der skal ikke helt så meget koncentration til børnebøger.
Det med at skrive har jeg tidligere været rundt om. Men så er hovedt pludseligt tomt. Ellers skaber det bare flere tanker. Men jeg skal til det igen under alle omstændigheder for at kunne forklare lægen, hvad der foregår inde i mit hoved!
10. sep 2009 05:02
Hvis du ikke kan koncentrere dig om en bog, er det fordi du læser for meget af gangen eller læser den forkerte bog. Højst sandsynligt den forkerte bog. Hvis du ikke kan sove (er det for mit vedkommende) fordi at kl. er blevet så mange at jeg føler ikke det kan svare sig.