Mor 2006

Efter en lang periode med stilstand i mit liv, er der pludselig kommet gang i tingene. Derfor har jeg haft travlt de sidste par uger med alverdens papirarbejde osv,

Jeg er endnu ikke helt tilfreds med tingene fordi det hele stadig er lidt kaotisk, men håber at mit liv kommer til at udvikle sig til det bedre i nærmeste fremtid. Så kryds gerne alle jeres fingre for at det kommer til at se lysere ud!

Se http://meremor.smartlog.dk/detaljer-post204094 (password)

Jeg synes det har været en lang og hård vinter, der har været en del ting, der ikke helt har været som jeg synes. Jeg bliver stadig ofte grebet af en følelse indeni af, at mit liv ikke er, som jeg gerne vil have det. Og så prøver jeg at lave om på ting, men det er ikke så let.

Men lige nu tænker jeg meget over, hvilke ting, der skal præge fremtiden. Nye muligheder har vist sig og jeg vil gerne springe med på det hele. Nogen dage. Andre dage har jeg alligevel ikke lydt til det. Andre dage har jeg lyst til at vælge en hel anden vej. Her i vinter har jeg i hvert fald overvejet, om ikke mit liv skulle flyttes et par tusind kilometer i sydlig retning.

Nu begynder solen heldigvis at vise sig, der er ikke noget som at mærke den blive forårssol skinne lunt på sit ansigt!

Jeg føler mig lide overvældet i disse dage. I lang tid har jeg længtes efter mere og andet indhold i mit liv. Ikke kun dårligdomme og tidsfordriv af den ene eller anden slags.

Nu har jeg så fået hvad jeg ville. Indhold. Meget indhold. Så nu er jeg overvældet og stresset. Ved ikke hvad jeg vil. Men der er i hvert fald en masse ting jeg skal. Der er ting, der skal tages stilling til og det er ikke nemt.

Selv om jeg på mange måder har det bedre end for nogle måneder siden, så er jeg ikke helt ovenpå. Deraf har jeg det også svært med beslutninger. For jeg ved ikke hvad der er bedst for mig, mit liv og min fremtid. Jeg er så bange for at vælge forkert.

Jeg er overvældet af valg og pligt. Mennesker der trækker i mig. Ikke fordi jeg ikke ønsker det, jeg kan bare ikke lige overskue det...

Som de fleste sikkert har bemærket, er et nyt år begyndt. Fint for mig, der var altså ikke så meget ved det gamle! Mange mennesker udtaler at det nye år skal være bedre end det gamle. Den optimistiske side af mig vil sige det samme: 2010 skal blive året, hvor det begynder at gå seriøst fremad. Den pessimistiske side af mig tænker, at det ikke gør nogen forskel, at vi er startet på et nyt år.

Inde i mit hoved findes der en alenlang liste over ting, jeg føler skal "fikses" i mit liv. Det hober sig op, gør det. Og jeg ville bare ønske, at jeg kunne strege bare et eller andet på listen. Sige at en eller anden ting er fikset. Føle at listen bliver kortere. Men det gør den ikke rigtig, for jeg kan ikke overskue at gå i gang med noget af det, der er på den.

Af natur er jeg temmelig konfliktsky og privat anlagt. Og jeg tror det er med til at holde mig tilbage for at tage tyren ved hornene. Kaste mig ud og slås med rod, konflikter og den slags. Ud over det så er der bare mange ting, som jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre ved. Jeg føler mig altså sådan lidt dum. Jeg tror jeg mangler et kursus i håndtering af livet og hverdagen!

Men nu er det dersens nye år altså i gang og det har bare at blive godt!

Og godt nytår til alle!

Hvis Mor06 havde en Facebook-profil ville der lige nu stå flg.:

Mor06 er træt af at tage hensyn til alle andre end hende selv!

Jeg prøver igen og igen at skrive noget på den her blog, men hver gang ender det med en hel masse lang, kedelig og uoverskuelig tekst. På den måde er bloggen så gået i stå. Det er der jo heller ikke noget ved.

Jeg mangler fremdrift i mit liv. Der sker ikke noget, ikke særlig meget i hvert fald. Jeg synes tingene har stået stille det sidste halve år. Når tingene står stille kan jeg ikke samle mig sammen til noget.

Status på jobfronten er, at jeg er ledig og leder efter et fleksjob. Og der er altså ikke mange, der har lyst til at ansætte en i (et spændende) fleksjob. Og hvor lidt jeg har lyst til at erkende det, så er det job (og dermed penge) vigtigt, for at jeg kan komme videre med alle de planer, jeg engang havde for mit liv. Planer som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal med nu.

Jeg er færdig med alle læger, psykologer, trænere og fysioterapeuter, der er vist ikke mere de kan tilbyde. Nu skal jeg "bare" klare mig selv. Det er ikke så nemt, for det gør stadig ondt både i kroppen og sjælen, selvom det ikke er så meget, som tidligere. Og jeg kan lige så godt erkende, at jeg ikke får trænet så meget som jeg burde. Engang var jeg sådan en, der trænede en hel del, men jeg kan ikke rigtig finde gejsten igen.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med resten af verden. Jeg føler mig distanceret fra dem omkring mig. Jeg tvivler på om det er de rigtige mennesker, for jeg føler mig tit alene, selvom jeg er ofte sammen med andre. Jeg er bare lidt ude af sync med resten af verden synes jeg.

Prinsessen er dejlig som altid. Stolt over at være stor nok til børnehave. Fræk og kæk dagen lang. Hun er som altid lyspunktet i mit liv! Samtidig er hun min største kilde til dårlig samvittighed - sådan er der nok mange forældre, der har det...

Engang var vi et par uden børn og vi ko med tiden til at drømme om børn. Vi vidste ikke hvor mange børn, det skulle være, men jeg tror vi har været enige om, at det er bedst for et barn at have søskende.

Nu er det ved at være længe siden vores prinsesse kom til verden og det er naturligt at tænke over, om hun på et eller andet tidspunkt skal være storesøster. Det er en rigtig svær beslutning. Det skal jo heller ikke komme til at betyde at overskuddet til hende forsvinder.

Jeg snakkede med min psykiater om problemstillingen den anden dag. Der kan jo ske alt fra at jeg i værste fald vil opleve en re-traumatisering og komme tilbage til konstante flash-backs mm. eller der kunne i bedste fald ske det, at jeg ville få en god oplevelse, der lagde den dårlige i baggrunden. Det er jo meget at spekulere over og så er den fysiske del af regnestykket ikke engang taget med.

Hun foreslog at min mand og jeg gjorde to ting. Den første var at skrive for og imod for at få et barn mere samt for og imod for ikke at få et barn mere. Desuden synes hun vi skulle snakke med en passende jordemoder og læge. For det jeg har brug for er at finde ud af, om de kan give mig den tryghed, der gør, at jeg tør igen.

Det er bare SÅ svært. Jeg vil gerne have taget beslutningen, så det ikke skal fylde så meget i mit hoved hele tiden. Men jeg er også bange for at ende et sted, hvor tingene peger imod at opgive at få flere børn. Jeg tror både min kæreste og jeg ville have svært ved at træffe og acceptere sådan en beslutning.

Endnu sværere bliver det af, at vi har været så pressede så længe. Så vi er begge stressede og det går lidt ud over tonen mellem os. Den har det med at være hård ind imellem. Det har jeg svært ved at håndtere og det får mig til at føle mig så skrøbelig, hvilket er irriterende, for jeg synes jo at jeg har det bedre efterhånden.

Vi må prøve at se på mulighederne, se på for og imod og få taget den svære beslutning.

Lige for tiden er jeg ledig i fleksjobsventeposition. Ledig. Det lyder som om, at jeg har masser af tid, ikke? Men sådan synes jeg bare ikke det er. Jeg bruger min tid på en blanding af træning, snak med kommunen, psykolog osv.

Så bruger jeg da også lidt tid på at være sammen med mine venner, når jeg har en dag, hvor jeg ikke skal noget. Det er rart at kunne være bare lidt social nogle gange.

Men det bedste ved at være ledig er, at jeg er begyndt at have lidt mere overskud til prinsessen. Vi hygger os lidt mere sammen end vi gjorde tidligere. For jeg har færre rigtig dårlige dage.

Jeg er stadig ikke helt enig med kommunen og hvordan og hvorledes og slet ikke om, hvor mange timer, jeg skal arbejde. Men jeg håber da, at det ender med noget fornuftigt. Men det giver da en del frustrationer, specielt fordi jeg er ved at være brugt op mht. ventetid og usikkerhed.

Frustration er det, der er værst lige nu. Den sidder udenpå tøjet. Jeg er så også holdt op med at tage lykkepiller. Det har lidt betydet at frustration og vrede ligger lige under overfladen igen. Til gengæld føler jeg mig mere som mig selv, så jeg er primært glad for det. Så må omgivelserne altså leve med "lidt" temperament!